Sådan !

Den lille sæl så sig forvirret omkring i den dunkle skov. Hvordan den var havnet i den røde vogn var en gåde, man helst ikke ville kigge dybere ind i, skønt man dog havde brillerne til denne ikke helt ufarlige mission. Sælen fik øjenkontakt med løven på løbebåndet. Duen kiggede på dem begge fra ovenvinduet og tænkte, at nu skete det nok snart. Det ville vel efterhånden være ret uundgåeligt. Hunden tog tilløb og kastede sig over stolen, der var fuld af gåsedunsfjer. JA! tænkte sælen; nu er tiden inde. Endelig kom det til en afslutning. Man måtte trods alt give dem den ros, at de dog prøvede. De prøvede!